Nils J. Sogn

Vi går ut fra at de fleste av TuneRuners  lesere har hørt om Niels Sogn og hans virke som lærer ved Soli skole i 47 år- fra 1851 til 1898.
Det de fleste ikke vet, er at hele hans levnetsløp er samlet i to små kladdebøker som har vært i slektas eie helt siden Niels Sogn døde i 1909. Det er  helt utrolig hva disse to små bøkene (10 x 17 cm.) beskriver med sirlig liten skrift som er ganske vanskelig, for ikke å si umulig å Iese for et uvant øye. Men Knut Syversen har greid kunststykket  å transkribere alt sammen og presentere det i et fyldig hefte i A4 – format. Han sier selv at han brukt et halvt år på oppgaven.

Skrevet av: Knut Syversen. Publisert i TuneRuner 62, våren 2011.

Det er Sogns gode venn O.C.  Olberg som har skrevet mesteparten  av levnetsbeskrivelsen. Noe har Iæreren som etterfulgte  Sogn som lærer  på Soll skole, 0. St. Isene skrevet, og mye har han skrevet  selv.
Det kommer klart fram at Niels Sogn var en original med høye tanker om seg selv og sine pedagogiske evner. Han var en grubler og besatt av religiøse  problemer som faktisk gjorde livet surt  for ham og frarøvet  ham nattesøvnen i lange perioder.
Det vil være  umulig å få med alt stoffet, så vi får nøye  oss med noen få glimt.

O.C.Olberg begynner med å forklare hvorfor han har tatt  på seg oppgaven med  å skildre   Niels  J. Sogns  liv og levned:
lfølge  skriftelige   Optegnelser  af ham selv. Corigerede,  ordnede  og sammensat af en Ven Aar 1909 for  at hans Børn  og nogle  Venner kan have det til erindring om ham, naar han ikke er mer til, af hans meget ringe Broder  i Herren  0. C. Olberg.  Kristiania  i Februar  1909.

Motto:

Mig Barmhjertighed vederfaren af Guds Naade i Christi Jesu,  og hans
Naade  mod mig har ikke været forgjeves,  takket være hans navn alene,  alt
er Naade,  Naade,  Naade!
Det er Niels Sogns Begravelsesprediken.

Så kommer Niels Sogns forord til bøkene:

Niels J. Sogn

Niels J. Sogn – lærer ved Soli skole 1851 – 1898.
Foto: ukjent.


Da mine  Børn ønsker  det, og ikke så ganske faa  af mine gl. Skolediciple og adskillige troende Venner med, at have en liten Erindring om mit Liv i denne Verden, når jeg  ikke mer er til, saa overgiver jeg  disse faa følgende blade af min Ven 0. C. Olberg offentlig  til trykken,  hvis mine Børn vil det, og dette gjør jeg da med det ønske  og bøn til Gud: Herre,  min Livs-Gud  og Forbarm

Niels J. Sogn – lærer ved Soli skole 1851 – 1898. Foto: ukjent.

er.  Lad disse Blade  om mit ringe  og skrøbelige Liv om mulig blive til Velsignelse for  En og Anden,  som leser  og betragter  det, Du ved  o Herre ,  at du har benaadet  mig med Livet, din elskelige  Søns Tro af Naade, din Naade  er det alt sammen,  som  er godt,  og alt daarlig  er af meg selv, Ps. 51. 7.
Tag meg nu hjem  til din Salighed af Naade for  Jesu  Christi skyld. Jeg  har som den gl. Simon,  ikke en men mange  Gange, seet din Frelse,  som du har beredt for alle syndere.  Pris Ære  og tak være Dig min Gud og Fader, Amen.
Sanne  i Thune  1909.    N. J. Sogn.

Så overtar  O.C. Olberg med å fortelle, ofte i blomstrende, og for oss patetiske vendinger historien om Niels Johannesen  Sogn:
Niels Johannesen Sogn ble født  den 13de April  18244 kl. 10 form.  paa Gaarden Østre Sogn  i Laurdals  vestl. Del af Jarlsberg paa veien  mellom Laurvig og Kongsberg  af forreldrene  Gaardbruger  Johannes  Nielsen  og Hustru  Sara  Ellingsdatter. Sogn blev døbt  18de samme  Maaned  i Svarstad Hovedkirke af Sogneprest Chr. Fredrich  Thielman.  Der var 8 Søskende  af dem hvoraf Niels var  den 6te i Rækken …. Niels Sogn  blev altsaa født  i det aar, som vaar kjente afholdte  Lægpredikant  og Banebryder  Hans  Nielsen  Hauge gikk hjem til Sabbatshvilen den 29. marts  1824, nogle Dage forud.

Side etter side med inngående berettelser  om viktige perioder og underlige episoder i Sogns liv følger så. Hele tiden skinner det igjennom en fanatisk gudstro og en hang til lærdom og bøker:

Sogns Barndomsaar 1824 ~ 40.
Confirmationsaaret 1839.
Afreisenfra  Hjemmet i August 1840.

Så en ganske uventet og interessant  periode i hans Iiv:
I Marinens  Tjeneste  1840 -1847 .
…  Senere  drog vor Niels videre  til Fredriksværn 1 mils vei udenfor Laurvig  og lod sig anhværve ved Somiliuere Corps, i Marinens  tjeneste  den 1ste september
1840 som  Lærling eller Skibsdreng  sammen  med mange flere,  der blev optagne paa denne  tid i Marinen.  Gikk inn paa at tjene  I2 Aar først  som lærling,  senere som halverfaren  og helerfaren Constabel, havde først som Lærling 6 mark og 16 skl. om Maaneden,  senere  2 Spd. og alt frit i Kost og Logi og Klæder, samt fri udervisnng.
For det første gikk han vexelsvis paa Skole  i land og delvis praktiske Sømilitære Øvelser og arbeider for  at sætte sig inn i sit Fag til en brugbar Orlogsmann fra første stund  af  Her var der en stræng Diciplin og Orden  i alle Dele, en god Forskole for  Livet for den,  som vilde beflitte sig paa at lære noget og vænne sig til Orden,  Lydighed, Villighed, et kvikt og raskt  Væren, som  i særlig Grad er fornøden  i Marinen,  hvis man skal klare sig godt der og virkelig blive en Carakter,  selv om det også blive en maskinmæssig  Carakter  i mange dele.

En kort oversigt  over de Reiser som Niels Sogn var ude til søs med Orlogsskibene.

 

  1. Med  Korvetten “Ørnen” 3 Maaneders Togt fra  27/5-1841 til 6/9-1841.
  2. Med Dampskipet  Nordcap fra  4/10-1841  til 21/11-1841   i Skjærgaarden.
  3. Med Korvetten  “Ørnen” 3 Maaneders Togt fra 11/4-1842  til 18/7-1842.
  4. Jollernes Togt. Søøvelse m. v.  udi Laurvigsbugten og udenfor  Sandefjord m.v.  i 14 Dagefra  19/8-1843  til 1/9-1843.
  5. Med Korvetten “Nordstjernen”  4 1/2  Maaneders  Togt på Langreise fra 9/4-1844 til 24/7-1844.  Niels Sogn  blev syg her om bord og reiste  hjem.
  6. Med Fregatten “Freia”. Hvor han var om bordfra 19/8 til 31/8-1844.  Blot hjemreise.
  7. Med Skonnerten  “Uller”  4 Mnd  og 18.  dage fra  12/4-1845 til 1/9-1845. Reise  i Nordseen, Skagerak paa  øvelse og Beseg i Kystbyene fra og hell til Kobbervik.
  8. Med Briggen “Lolland”  8 Maaneder, 17 Dagefra  6/9-1845 til 23/5-1846. Middelhavsturen,   den mest interessante  av Sogns  Reiser, se senere  mer om den.
  9. Med korvetten “Ørnen”  3 Måneders Togt fra 27/5-1846 til 28/8-1846.
Dette avisutklippet refererer til et leserinnlegg i Fredriksstad Tilskuer fra 1905!

Dette avisutklippet refererer til et leserinnlegg i Fredriksstad Tilskuer fra 1905!

Paa grund  af Strabatser om bord og svag helbred  søgte N. Sogn afskjed fra Marinen, som han ogsaa fik den 31/3-1847 efter  6 1/2 Aars tjeneste  i Marinen istedenfor 12 Aar som han hadde inngaaet paa ved sin anhvervelse,   og dro hjem  for  at komme sig noget med Helbreden.  Men maatte snart tænke paa at komme ind i en anden livsgjerning,    da han alt nu var 23 Aar gammel. 

Paa Asker  Seminarium  1018-1847
Opholdet  pa Seminariet   1847 – 1849
Afaangseksamen paa Seminariet Decbr. 1849

Lærer i Raade 1850-  1851
Under sit ophold i Raade  1851 blev han ogsaaforlovet    med Pigen Fredrikke Andersen  paa  Rød, en rig Bondes  datter,  der var omkring 5 Aar yngre  end Sogn. De bleve ækteviede i Raade Kirke  10de August 1852 af Prost Bassee.  De Børn som blev fødte ham i dette ekteskap  vare 5, som ere følgende:   Hanna,  Andreas,
Johannes,  Johan Arnt  og Marthe  Sophie,  (
som ble gift med Oliver Johannesen Ryen i Tune).

Lærer i Thune paa Soli Brugs Skole
Straks  efter at N. Sogn havde  begynt sin  Virksomhed som Lærer ved Soli Brugs skole  begyndte  han at undersøge  hvorledes  det stod til i Hjemmene  inden sin Skolekreds,  da Børnene  her vare meget ukyndige  og forsømte,   saa gjaldt  det snarest  mulig at faa  se Manglerne  ogfaa  rettet paa dem, saavidt  det stod  i hans makt  med Guds hjelp.
Dermed satte han i gang med en storstilt utdeling til hjemmene, særlig hos arbeiderne ved Soli Brug. Han ble leder for indremisjon  og hedningemisjon i flere prestegjeld, og han spredde om seg med oppbyggelige traktater  og bøker.
Ved siden av sin lærergjerning ved Soli Brugs skole, var han en fanatisk møtedeltaker både innenlands  og utenlands  både når det gjaldt Iærerlagsmøter,  indremisjon  og hedningemisjon. Etter hvert klarte  han ikke dette mangfoldet mer og konsentrerte seg om sin lærervirksomhet  ved Soli skole. Og det var ingen enkel johb, hvis det er noen som tror  det. I våre dager er elevtallet strengt regulert  med regler for maksimalt elevtall i hver klasse og regler for antall lærere per klasse. Her er en statistikk over elevtallet ved Soli skole:

I 1851 var der 102 Born,  58 Gutter,  44 Piger
I 1855   ”    ”    112   ”    61    51    ”
11860    ”    ”   134    70    64

N. Sogn var enelærer  den gang,  men da blev der i 1861 en forandring også her til det bedre, saa Sogn fik  medhjælp,  en Lærerinde til de 2 nederste  klasser.

I 1865  var der 111 Born,  43 i 1  ste, 69 i 2de
I 1870      ”     ”   102           ,  35  ”   ”    , 67  ”   ”
I 1875     ”     ”    95            ,  32  ”   ”    , 63  ”   ”
I 1880     ”     ”     90           , 44  ”   ”    , 63  ”   ”
I 1885     ”     ”   77             ,  29  ”   ”    , 48  ”   ”
I 1890    ”     ”   59            , 24  ”   ”     35  ”   ”
I 1895    ”     ”   54            , 28  ”  ”    26″     ”
11898    ”     ”   54            , 20  ”  ”    26  ”   ”

Man mærker sig Nedgangen af Skoleborn  eftersom  Brugets  Drift minskedes efterhaand  da forædlingen av Trælast samlede  sig om de ved Fredriksstad anlagte  mange Dampsauge  osv.  N. Sogn hadde altså det største  løft i begyndelsen og var bleven  adskillig  medtagen på Krafterne,  saa han træengte at faa  hjelp og lidt mer hvile.

N. Sogn om sin søvnløshed
Allersidst  taled Broder N. Sogn om sine mørke  og søvnløse  Nætter.

Så har Niels Sogn en lang og bedrøvelig beretning om hvordan  han ligger og vrir seg i søvnløse netter time etter  time med storm og uro i sinnet,  mens fantasier om himmel og helvete, frelse og fortapelse svirrer  rundt i hans hode. Men som det petimeteret  han er, må han her også ha en statistikk:

Søvnløsheden har haft sine perioder  saaledes:

  1. mildeste  Grad. 1 1/2  Uge ad Gangen
  2. høiere  Grad. 2 –  3 Uger ad Gangen
  3. høyeste  Grad. 3 Uger og derover,  og da er det ganske forferdelig, sa jeg bæver og skjelver for  denne Kur, men Guds ophøide Magi  og Kraft  er stor.  Saa han baade vil og kan opholde  min usle og svage Aand  ogsaa deri.

Dette, sier O.C. Olberg, er Niels J. Sogns siste ord i denne boka. Resten er det 0. St. Isene som tar  seg av. Han beretter  om Sogns Liv i de siste leveår, Sogns hustru,  Fredrikke Sogn ble syk og sengeliggende. Hun døde midtsommer  1907, 78~ år gammel. Det var ikke den eneste ulykken som rammet  gamle Sogn dette året. Den 22. januar  1907 brant hans hus og alle hans bøker, og hans syke hustru ble båret  i sengen ned til Sanne hovedgård. De flyttet da til Lia ved Soli nede ved elven mens de bygget på den gamle tomta.
Dette var i svært korte trekk  innholdet i den første boka. Bok nr,  to har omtrent  det samme innholdet som bok nr.  en, men her er det stort sett Sogn selv som fører pennen.
Niels J. Sogns ønske om å få bøkene trykket, ble det aldri noe av. Men det er flott at bøkene er blitt tatt vare på. De er 101 ar gamle og pent behandlet. Så Bodil Melby skal ha stor takk for at Knut Syversen og TuneRuner har fått låne dem.